Glutenfri makroner kan være svære at opsnuse i det lokale supermarked, og det er derfor ofte nødvendigt at lave dem selv. Her er det godt, at det er utrolig nemt og kræver meget få ingredienser.
Arbejdstid: 30 minutter
Tid i alt: 1 time
Antal: Cirka 30 stk.
INGREDIENSER
80 g mandelmel eller smuttede mandler
150 g flormelis
50 g æggehvide
FREMGANGSMÅDE
1. Hvis der bruges smuttede mandler fremfor mandelmel, så kom mandler og flormelis i en foodprocessor eller lignende, og blend det indtil mandlerne er hakket fint.
2. Tilsæt æggehvider og blend videre. Konsistensen skal være fin og ensartet.
3. Kom massen over i en sprøjtepose, og sprøjt runde makroner på størrelse med en 5-krone ud på en bageplade.
4. Bag makronerne ved 150°C varmluft i 15-20 minutter eller indtil du finder afbagningen tilfredsstillende.
5. Lad nu makronerne køle helt af, og kom dem derefter i en lufttæt beholder eller pose, så de bevarer deres sprøde overflade.
God fornøjelse!
コメント