top of page

Banankage

Opdateret: 29. dec. 2022

En sød og svampet glutenfri banankage🍌 En af mine absolut favoritter, der bugner af bananer og mørk chokolade, mums.


Arbejdstid: 40 minutter

Tid i alt: 1 time og 30 minutter

Antal: 6 personer

Glutenfri banankage

INGREDIENSER


Kagen:

150 g smør

4 æg

250 g rørsukker

2 tsk vaniljesukker

4 modne bananer, moste

100 g rismel

1 spsk HUSK

1 tsk bagepulver

½ tsk salt

80 g mørk chokolade


Chokoladeovertræk:

100 g mørk chokolade

25 g smør

Saltede pistacienødder, hakket

 

FREMGANGSMÅDE


1. Start med at smelte smøren i en gryde og sæt den til side, så den kan køle lidt af.


2. I én skål piskes æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt, og i en anden skål blandes rismel, HUSK, bagepulver og salt.


3. Skålen med de tørre ingredienser vendes nu forsigtigt over i skålen med æg og sukker. Og ligeledes med smørret.


4. Mos bananerne med en gaffel og hak den mørke chokolade groft. Vend det sammen med resten af ingredienserne, og kom dejen over i en springform beklædt med bagepapir.


5. Bag kagen ved 175°C varmluft i 45-50 minutter - dæk springformen til med alufolie, hvis toppen bliver for mørk, og lad kagen bage videre.


6. Smelt smør og chokolade i en gryde, og fordel det ud over kagen. Pynt med hakket pistacienødder, og så er der serveret:)


God fornøjelse!



Comments


bottom of page