top of page

Indisk Butter

Opdateret: 8. okt. 2023

Det er svært for mig at beskrive, hvor stor en kærlighed jeg har til en god butter chicken! Det er den nemmeste ret at give sig i kast med, og så smager den fantastisk, hvis man kan lide det krydret;)


Arbejdstid: 40 minutter

Tid i alt: Varierer efter valg af kød og marineringstid

Antal: 4 personer

INGREDIENSER


Saucen:

50 g smør

2 fed hvidløg

1 spsk ingefær, revet

3 tsk garam masala

2 tsk paprika

1 dl grøntsagsbouillon

2,5 dl fløde

140 g tomatpuré


Marinaden:

2 fed hvidløg

1 spsk ingefær, revet

2 tsk gurkemeje

½ lime, saften herfra

2 tsk salt

1 spsk hvidvinseddike

3 spsk smagsneutral olie

1 dl cremefraiche


500 g kylling, nakkefilet, vildt eller okse i tern


Tilbehør:

Kogte ris

Naanbrød, se glutenfri opskrift

Koriander eller persille

 

FREMGANGSMÅDE


En butter er altid god at starte på dagen før - her gælder det selve marineringen, hvor dit kød vil kunne få lov til at trække en masse smag i køleskabet natten over.


Meen nu er det også sådan, at vi ikke alle er så fremsynet og ofte kommer i tanke om det 2 timer før aftensmad, og det går også nok. Det smager godt alligevel:)


1. Start med at lave marinaden. Denne er nem - alle ingredienser blandes i en skål, kødet skæres i tern og kommes ligeledes i skålen. Lad det marinerer i den tid, som du har til rådighed.


2. Find en stegepande frem og brun kødet i marinaden ved høj varme. Stil det derefter til side, og begynd på saucen.


3. Smelt smør i en gryde. Sauter hvidløg, ingefær og alle krydderierne i et par minutter ved middelvarme og tilsæt derefter grøntsagsbouillon, tomatpuré og fløde. Rør rundt og kom så kødet sammen med marinaden over i gryden.


4. Tilberedningstiden varierer lidt alt efter, hvilken type kød du har valgt. Men et godt råd er bare, at lade det simre indtil kødet er mørt - for nakkefilet, vildt og oksekød vil jeg anbefale en times tid, og kylling kun ½ time.


5. Når tilberedningen er ved at være der, så smag endelig til med salt og friskkværnet peber.


6. Der er spark på krydderierne - hvis den er lidt stærk, så server den gerne med en klat cremefraiche. Derudover skal indisk selvfølgelig serveres med kogte ris, persille (eller koriander), hakkede mandler og naanbrød:)


God fornøjelse!

Commentaires


bottom of page