top of page

Græsk farsbrød

Opdateret: 2. maj 2023

Et glutenfrit græsk farsbrød. Jeg er vild med Grækenland og ikke mindst det græske køkken!


Arbejdstid: 30 minutter

Tid i alt: 1 time

Antal: 4 personer

INGREDIENSER


Farsbrødet:

500 g svinekød

2 æg

2 rødløg

2 fed hvidløg

100 g soltørrede tomater, finthakket

15 stk sorte oliven, skåret i skiver

50 g glutenfri havregryn

1 dl mælk

1 håndfuld frisk timian, finthakket

200 g feta

Salt og friskkværnet peber


Kartofler:

1 kg kartofler, gerne små

3 spsk olivenolie

Salt

Frisk timian


Tzatziki:

1 agurk

2 dl græsk yoghurt

1 fed hvidløg

Salt og friskkværnet peber

 

FREMGANGSMÅDE


1. Start med at tænde ovnen på 200°C varmluft. Kom derefter alle ingredienser til farsbrødet i en skål og rør det med en ske til en ensartet masse - pas på med at røre for længe, da kødet herved kan miste sin struktur.


2. Fordel farsen ud i et ovnfast fad, se billede, og kom den i ovnen. Bag farsbrødet i 45 minutter.


3. I mellemtiden kan alt tilbehøret forberedes - herunder tzatziki og kartofler. Agurken rives groft, og blandes sammen med græsk yoghurt og hvidløg - smag til med salt og peber.


4. Kartoflerne skæres til, så de får en ensartet størrelse. Bland dem med olivenolie og salt, og bag dem i ovnen i cirka 30 minutter på en bageplade. Herefter kan de hældes over i fadet med farsbrød, og der afsluttes med frisk timian på toppen:)


God fornøjelse!

留言


bottom of page