top of page

Cookies med tranebær og hvid chokolade

Disse cookies må du bare prøve! Glutenfri cookies med syrlige stykker af tørret tranebær, hvid chokolade og et krydret tvist af kanel og nellike.


Arbejdstid: 45 minutter

Tid i alt: 1 time og 30 minutter

Antal: 23-24 stk.


INGREDIENSER


75 g rismel

75 g kokosmel

100 g mandelmel

1 tsk bagepulver

1 tsk natron

3 tsk vaniljepulver

½ tsk stødt kanel

1 knivspids stødt nellike

1 knivspids fint salt

150 g blødt smør

130 g sukker

110 g brun farin

1 æg

200 g hvid chokolade

100 g tørret tranebær

 

FREMGANGSMÅDE


1. I én skål blandes de tørre ingredienser: rismel, kokosmel, mandelmel, bagepulver, natron, vaniljesukker, kanel og nellike.


2. I en anden skål røres blødt smør, sukker, brun farin og æg sammen til en ensartet konsistens.


3. Hak chokoladen groft, og vend den sammen med smør- og sukkerblandingen. Ligeledes med tranebærrene.


4. Tilsæt melblandingen og rør det hele godt sammen - dette er din cookiedej, som nu sættes på køl i minimum 30 minutter.


5. Af dejen formes herefter dejkugler af 40 g, som placeres på en bageplade - 8 stk pr. bageplade.


6. Mas forsigtigt kuglerne ud med fingrene, så de har en tykkelse på ca. 1 cm.


7. Bag nu dine glutenfri cookies ved 175 °C varmluft i 10-15 minutter - tag dem ud, når de har en flot gylden farve, og lad dem køle af.


God fornøjelse!




Comentários


bottom of page