top of page

Citronmåne

Opdateret: 30. aug. 2023

Sød, syrlig og svampet. En glutenfri citronmåne med mazarinmasse.


Arbejdstid: 30 minutter

Tid i alt: 2 timer

Antal: 6 personer

Glutenfri citronmåne

INGREDIENSER


Citrondejen:

250 g blødt smør

2 tsk vaniljesukker

150 g flormelis

50 g sukker

3 æg

2 tsk bagepulver

50 g glutenfri havremel

100 g rismel

50 g majsstivelse

1 økologisk citron, saften og skallen herfra


Mazarinmassen:

75 g sukker

130 g marcipan

50 g blødt smør

2 æg


Citronglasur:

150 g flormelis

1 økologisk citron, saften og skallen herfra

 

FREMGANGSMÅDE


1. Find en røremaskine eller en håndmikser frem. Pisk smør, vaniljesukker, flormelis og sukker til en lys og luftigt smørcreme.


2. Slå 1 æg ad gangen ud i røreskålen og pisk videre.


3. I en separat skål afvejes havremel, rismel og majsstivelse, som blandes sammen med bagepulver. Denne melblanding piskes lidt efter lidt sammen med smørcremen - og ligeledes med saften og skallen fra én citron.


4. Nu til mazarinmassen. Sukker og marcipan blandes sammen i en skål - jeg gør det bare i hånden, da det er nemmest. Herefter tilsættes smør og æg - der piskes indtil konsistensen er ensartet. Hæld nu mazarinmassen over i røremaskinen, og pisk den sammen med citrondejen.


5. Hæld dejen til citronmånen over i en springform, der enten er smurt eller beklædt med bagepapir, og bag kagen ved 180°C i 40-45 minutter - hold et godt øje undervejs, da ovne bager forskelligt.


6. Glasuren er meget simpel. Pisk flormelis og citronsaft sammen, og hæld det ud over kagen, når den er kølet helt af.


God fornøjelse!












Comments


bottom of page