top of page

Æbletærte

Opdateret: 23. jan.

Jeg elsker de søde tærter, og denne stryger direkte op på min top 3. En glutenfri æbletærte bestående af en glutenfri mørdej, vaniljecreme, æblekompot og en glutenfri crumble på toppen.


Arbejdstid: 2 timer

Tid i alt: 3 timer

Antal: 8 personer


Jeg elsker søde tærter, og denne stryger direkte op på min top 3. En glutenfri æbletærte bestående af en glutenfri mørdej, vaniljecreme, æblekompot og en glutenfri crumble på toppen.
Glutenfri æbletærte

INGREDIENSER


Æblekompot:

50 g saltet smør

350 g æble uden skræl, skåret i tern

1 økologisk citron, saften og skallen herfra

40 g sukker


Vaniljecreme:

3 tsk vaniljesukker

40 g sukker

25 g majsstivelse

1 knivspids salt

½ + 2 dl mælk

2 æggeblommer


Mørdej:

1 æg

60 g sukker

1 tsk vaniljesukker

60 g smør

1 spsk HUSK

140 g rismel + lidt til udrulning

1 tsk bagepulver

½ tsk xanthan gum

1 knivspids salt


Crumble:

50 g smør, stuetempereret

75 g glutenfri havregryn

25 g kokosmel

1,5 spsk rørsukker

50 g marcipan

1 tsk vaniljesukker

Evt. 25 g mandler, groft hakket


Derudover:

Flormelis til toppen

Vaniljeis eller creme fraiche

 

FREMGANGSMÅDE


Start med æblekompotten.


1. Find en gryde frem og brun smørret, til det er 160°C.


2. I en skål blandes æbletern med citronsaft, revet citronskal og sukker, hvorefter blandingen hældes over i gryden med smør.


3. Kog æblekompotten op i cirka 5 minutter, og tag så gryden af varmen. Stil kompotten til side, og lad den køle ned til cirka 30°C.


Mens æblekompotten køler, forberedes vaniljecremen.


4. I en skål blandes vaniljesukker, sukker, majsstivelse, salt og kun ½ dl af mælken.


5. Tilsæt derefter æggeblommerne og pisk det godt sammen.


6. De sidste 2 dl mælken varmens op i en gryde. Når mælken koger, hældes æggeblandingen over i gryden. Pisk grundigt indtil cremen begynder at tykne. Tag den så af varmen.


7. Cremen hældes over i en ren skål, og dækkes til med film, så filmen ligger helt tæt på cremen - dette for at undgå kondens. Lad den køle, ligesom æblekompotten, ned til cirka 30°C.


Nu til den glutenfri mørdej.


8. Smelt smørret i en gryde ved lav varme, og lad det køle ned til en fingerlun temperatur.


9. I én skål blandes rismel, HUSK, bagepulver, xanthan gum og salt.


10. I en anden skål piskes æg, sukker og vaniljesukker lyst og luftigt. Smørret hældes derefter i, og der piskes videre.


11. Tilsæt nu melblandingen og ælt dejen godt.


12. Drys en smule rismel ud på bordet, og rul mørdejen ud til en tykkelse på cirka 4 mm.


13. Find en ønsket tærteform frem og smør først formen med et fint lag smør eller olie, så dejen ikke sætter sig fast. Beklæd derefter tærteformen med din mørdej. Stil den kort til side.


14. Find endnu en skål, og bland alle ingredienserne til den glutenfri crumble, så den er ensartet.


Nu er det på tide at samle alle delene, der tilsammen udgør æbletærten.


15. Oveni tærteformen med den ubagte mørdej fordeles først vaniljecreme, derefter æblekompot og til sidst crumble.


16. Bag tærten ved 180°C varmluft i cirka 40 minutter.


17. Server tærten med en god vaniljeis eller en klat creme fraiche.


God fornøjelse!






Kommentare


bottom of page